En butlers liv

Tirsdag den 8. februar kl. 19.00 i Den gamle Skole

En butlers liv bag de lukkede fløjdøre
Traktøren fra Højeruplund - Karl Peter Andersen - er vokset op på Grønninggård i Arnøje. Allerede som 13-årig fik han plads på Traktørstedet Bøgeskov, hvor han startede i opvasken. Derfra gik det de næste 35 år derudaf.

Værnepligt på Kongeskibet Dannebrog, hushovmester på Gavnø Slot, privatchauffør hos kammerherre Fritz Schur, hushovmester for Kammerdame Irene enkelensgrevinde Wedell til Frijsenborg og Wedellsborg. butler hos den internationalt kendte forretningsmand René Sindlev. Og siden 2014 har han været forpagter af Traktørstedet Højeruplund.

Karl Peter Andersen har mange gode og sjove historie om de kongelige og adelige.

Det er et meget sobert og muntert foredrag med mange finurlige historier. Som Karl Peter siger: ”Jeg skal kunne vende tilbage til ”den verden” - hvis det engang bliver aktuelt”