Fin start på sæsonens Sang-Caféer!

Sæsonens to første ”Sang-Caféer har næsten slået benene væk under os. Rigtig mange mennesker er mødt op de to gange, hvor vi indtil nu har inviteret til hyggeligt sammenkomst og fællessang.

Og der er blevet sunget både smukt og højt, så det rigtigt kunne høres. Og hvad har vi så sunget. Der har været sange af Benny Andersen og Kim Larsen og salmer af Grundtvig og Ingeman.

Ja, Højskolesangbogen er blevet flittigt sunget. Ligeledes har vi sunget nogle af de gamle slagere samt viser fra film og teater.

Her skal blot nævnes nogle af de mange sange, der har været på programmet. ”Gud ske tak og lov”, ”Jutlandia”, ”Hej Lili, hej Lili, hej lo”, ” Jeg er født på Jyllands sletter”, ”Og jeg drømte om atten svaner i nat”, ”Vi pløjed og vi såed”, ”Den gamle gartners sang” samt mange, mange flere.

Sangene, vi synger, er i stort omfang ønsket af de mennesker, der møder frem ved Sang-Caféerne. I de små to timer vi synger sammen, er der både tid til sang, kaffebord og hyggeligt snak.

Næste Sang-Café er onsdag d. 5. december kl. 10 på Den gamle Skole i Benløse. Ikke så få af de sangglade mennesker kommer i så god tid, at der er mulighed for snakke sammen.

Lone og John