For pensionister

”Tanker omkring årsskiftet”
Torsdag den 25. januar 2018

Vi får besøg af Midtsjællands spillemandslaug og der bliver en vekselvirkning af dejlig Spillemandsmusik og fællessang.

Da det er vores første aften efter nytår, har vi fået vores ene sognepræst, Majbritt Breinholt Christensen til at komme med et lille indslag om ”Tanker omkring årsskiftet”. Tilmelding til Jonna på tlf 93870217. Husk at medbringe bestik.
 

”En træmand kommer til Ringsted”
Torsdag den 22. februar 2018
Under overskriften ”En træmand kommer til Ringsted” vil Bent Bangsgård fortælle om sit liv og virke. Han stammer fra Nordjylland hvor hans far var fængselsbetjent ved Statsfængslet på Kragskovhede, der lå 15 km nord for Frederikshavn. Efter endt skolegang og uddannelse inden for trælasthandel flyttede Bent til Ringsted og fik arbejde i Holten Langes trælasthandel. Hans arbejdsliv sluttede som selvstændig med egen trælasthandel. Alt dette og meget mere vil Bent fortælle om.

Samme aften får vi besøg af Lone Svoldgård og hendes børnekor. Koret starter aftenens program.

Else Marie Schou


Pensionistsammenkomster i Den nye Indergård på Byskovskolen, afd. Benløse, Præstevej 19, Benløse. Arrangementerne starter kl. 19, og dørene åbnes ½ time før. Pris for underholdning, kaffe og brød er 60 kroner. Der er tilmelding til hver aften til Jonna.