Præsten skriver

Sjælesorg; præsten som samtalepartner

De store spørgsmål, som hører til det at være menneske, bliver oftest tydelig ved livets vanskeligheder og kriser. Det er spørgsmål der kredser om der er en mening med lidelsen, om livets mening, om dødens realitet, om skyld og ansvar og spørgsmålet om Guds eksistens. Man kan sige, at man især kan tale med en præst, hvis man har ”ondt i livet”.

Præsten møder mange mennesker i løbet af en uge. Vi taler med forældre, der skal have deres børn døbt og med mennesker der lige har mistet. Vi har også samtaler med mennesker, der har det svært. De er måske i krise fordi de er blevet skilt, måske har de svært ved at lære at leve med deres sorg, efter at de har mistet et menneske de elskede højt. Måske oplever man, at livet ikke blev, som man ønskede sig eller man har blot brug for at tale med et andet menneske om sit liv.

Når præsten taler med et menneske der har brug for sjælesorg, så lytter vi først og fremmest. Mange mennesker har valgt at tale med præsten, for det vi repræsenterer. Man kan sige, at Gud altid er tilstede i samtalen, uanset om han nævnes eller ej. Det er næstekærligheden der er omdrejningspunkt. Men er der behov for det, så kan Bibelen komme frem og man kan bede og synge sammen, alt efter hvem det er, man har siddende foran sig. Vi skal møde mennesker, der hvor de er.

Præsten har tavshedspligt, så alt hvad der tales om er fortroligt. Vi skal ikke indberette noget til nogen og det er gratis, at tale med præsten.

Majbritt Breinholt Christensen