Sangcaféens 10-års jubilæum

Refleksioner ved John Schou


Foto: Herdis Petersen

I disse tider
Når jeg i disse tider går morgentur med min hund, kommer jeg forbi en lille park. Indenfor lågerne er der stier med små haver. Her kan man finde stentavler, der fortæller om mennesker, der har levet og virket i vort sogn
Men, for der er et men. Thi i parken er der to huse, som man tidligere kunne besøge og sammen med andre menneske have dejlige stunder. Nu er nøglerne drejet om, og vi kan ikke længere gøre, hvad folk har gjort i århundrede, nemlig høre orgeltoner, salmesang eller lytte til præsten ord. Kirken står tom og venter på os.
Det samme gør den ”Gamle Skole”. Her har man gennem årtier modtaget lærdom og blevet forberedt på nogle af livets udfordringer.

I begge de to huse har sognets beboere fundet indsigt, trøst og glæde.

Jeg har haft den glæde, at komme i begge, huse både som almindelig kirkegænger og som medarbejder, og sammen med kirkens organist, har jeg haft den store glæde, at jeg mange gange har været med til at invitere til Sang-Cafè i den ”Gamle skole”.

I dag kan jeg kun besøge parken. De to huse står stadig med låste døre. Men når jeg på min morgenvandring med hunden kommer forbi, da kan det hænde, at tankerne bringer mig frem til en tid, hvor jeg - vi - ikke længere møder låste døre, men kan gå ind i de to huse og i kirken synge ”Dejlig er jorden”. Og i den ”Gamle skole” glæde hinanden med ”Det er godt at se dig”- Så jeg ser med forventning frem mod den dag, hvor vi atter vil kunne samles i de to huse, så vi sammen igen kan høre ”Det gode budskab”.

John Outzen Schou