Sommerfest i præstegården

Fredag den 21. juni kl. 18.00



I år får vi besøg af sognepræst Eva Melhof.
Engang havde Eva to øjne der kunne se…
Engang havde Eva to raske ben at gå på…
Det har hun ikke mere.

Blindhed og ulykke satte en stopper for begge dele. Er livet så slut?
Nej, heldigvis ikke, men tilværelsen skal nu leves på helt nye og ændrede vilkår.

Eva vil fortælle om, hvordan det opleves at være blind og hvordan man klarer dagligdagen uden at kunne se. Hun vil også fortælle om hvordan hun klarer præstegerningen, når synet er væk.

Eva er på 27. år præst ved Snesere kirke, som ligger mellem Præstø og Næstved. Hun blev blind i januar 2003 og mistede sit ene ben halvandet år efter at hun var blevet blind. Eva vil også komme ind på, hvordan man holder modet oppe, når livet byder på en livssang med så mange toner i mol.

Beretningen om hendes liv er levende, optimistisk og fyldt med humor. For der er stadig meget at leve for, fastslår hun med et smil.

Vi begynder med spisning. Øl vand og vin kan købes på stedet, eller man kan selv medbringe. Der er tilmeldingsfrist til Søren Legarth i præstegården eller på tlf. 57 61 06 60 senest den 11. juni. Der er begrænset deltagerplads, og det bliver efter ”først til mølle”. Pris for at deltage er 50 kr. Vi afregner på selve aftenen. Alle er velkomne.

Søren Legarth