Værdi

Foto Herdis Petersen.


I Bibelen har mennesket en særstatus med et særligt ansvar. Mennesket er Guds børn, der har ansvar for hinanden og for livet på jorden. Ja, mennesket er endda indsat som arvinger i Guds testamente og skal arve Guds Rige.

Det var noget nyt i samtiden, at kristendommen i begyndelsen kunne tale sådan om mennesker. For der var intet i tiden, der pegede på, at det hang sådan sammen. Livet var helt utroligt hårdt.

Vold, destruktion, død og elendighed var dagligdags. Brand, jordskælv og epidemier gjorde det af med mennesker for et godt ord. Halvdelen af alle børn døde og de fleste børn ville miste mindst én af forældrene inden de selv blev voksne.

Man havde ikke meget til overs for de svage og udsatte grupper. Det var almindeligt at sætte uønskede spædbørn ud, så dyrene kunne spise dem og der var ikke nogen der tog sig af dem, der ikke havde en familie eller stamme som kunne drage omsorg for dem.

Det vakte derfor stor opmærksomhed når kristne under store sygdoms-epidemier plejede alle mennesker, uanset om de var kristne eller ej. Ligesom de kristne tog hånd om fattige og enker som ingen andre ville tage sig af.

En gammel kirkefader, Gergor af Nyssa, kunne konstatere at både herrens og slavens indvolde var ordnet på samme måde og slog dermed fast, at alle mennesker, uanset status, havde værdi i Guds øjne.

Dette særlige livssyn er måske grunden til at kristendommen i løbet af kort tid blev en verdensomspændende bevægelse. Man mener, at der i år 40 var ca. 1000 kristne, i år 200 var der ca. 218. 000 men i år 300 var de kristne vokset til et antal omkring 34 millioner.

I oldtiden havde det helt konkret den betydning, at de kristne som forstod at tage sig af hinanden, havde en længere levetid end andre mennesker på den tid. Det må altså også betyde, at de der ikke var kristne, havde kortere levetid.

Nutidens samfund har også konsekvenser. I vores præstationssamfund hvor fokus er på den enkeltes succes eller nederlag og hvor den der allerede ligger ned udpeges som værdiløs, har det også vidtrækkende konsekvenser for menneskers liv. Ser jeg mig omkring kan jeg konstatere, at vores børn og unge trives dårligt og vores omsorg for dem, der har mest behov, helst skal finde sted i nærområderne og ikke her ved vores dør!

Noget kunne tyde på, at det stadig er kontroversielt at pege på menneskets iboende værdi, uanset hvad man præsterer, ejer eller magter. Næstekærligheden peger tilbage til den agtelse, jeg skylder ethvert medmenneske, skabt som det er i Guds billede. Menneskets værdi er givet ved skabelsen ikke gennem præstationer. Menneskets værdi er givet fra begyndelsen og kan ikke gradbøjes.  

Majbritt Breinholt Christensen