Tro, håb og kærlighed

PÅSKE
Markus evangeliet 16, 1- 8


Alterbillede i Benløse Kirke. Foto: Tine Kristensen

Påskeevangeliet fortæller, at Kristus er stået op af graven. I virkeligheden er denne melding essensen af al kristendom.

Rygtet om Jesu opstandelse bredte sig med lynets fart og kom hurtigt til at vende op og ned på alt. Mennesker blev grebet af det. Man fik travlt med at viderebringe budskabet. Der blev bygget kirker i det meste af Middelhavsområdet. For godt tusind år siden nåede budskabet til Danmark.

Selv om budskabet har stor betydning, så får vi det aldrig nogensinde bevist. Sådan er det med alle store ting i livet. Når et brudepar står for alteret i kirken, kan de heller ikke bevise deres kærlighed. De må tage hinanden på ordet. Kræver man beviser på kærligheden i et parforhold, er der noget galt. Så falder de store ord til jorden.

Vi får heller aldrig påskens budskab bevist. Mennesker har hverken magt til at bevise det, lige så lidt som vi kan modbevise det. Det ville heller ikke give nogen mening.

Når det handler om tro, er der ingen særlig videnskab eller sagkundskab, som vi kan henvende os til for at få sagen klaret og få spørgsmålet afgjort på en forsvarlig og betryggende måde.

Der er ingen vej uden om Gud. Troen er et Guds under og en Guds gave. Den menneskelige hjerne, fornuft og autoritet er i denne sammenhæng sat ud af spillet.

Men må vi da spørge, hvad angår påskens glædelige budskab om opstandelse da os? Jo, det var for vores skyld, at Kristus døde og blev vakt til live. Det var for vores skyld, at han blev lagt i graven. Jesus var solidarisk med os.
Når vi skal i graven er vi ikke alene. Kristus er sammen med os, for at vi en dag skal følge ham videre ind til opstandelsen og det evige liv. Han giver os del i sin opstandelse. Af kærlighed er vi bundet sammen med Kristus. Hans opstandelse bliver derfor også vores.

Kristendommen taler om tro, håb og kærlighed. Vi kender det symboliseret ved korset, ankeret og hjertet. Vi ved godt, at ingen af delene kan bevises.

Håbet ses eller bevises ikke. Hvad vi håber på, er noget helt andet end det, der ses.

Påskeevangeliet fortæller, at Kristus er oprejst fra de døde. I håbet er vi reddet fra død og undergang.

Evangeliet stopper ikke ved, at vi skal blive til jord. Påskeevangeliets melding er, at vi igen skal stå op af jorden, - af den grav som en dag kastes til over os.

Det lyder fantastisk, og vi forstår det ikke. Men sådan lyder budskabet. Vi kan ikke forestille os, hvordan opstandelsen og det evige liv vil blive. Bibelen taler kun om det i billeder.

Så meget ved vi dog, at opstandelsen fra de døde er at møde Gud i et fællesskab, der ganske enkelt overgår enhver forstand.

Vi må lade det blive derved og overlade resten til Gud; til troen, håbet og kærligheden.

Søren Legarth