Tro, håb og kærlighed


Foto Herdis Petersen.


Kærlighed er ikke alene kemi eller elektriske signaler i hjernen. Kærligheden indtræffer som en begivenhed mellem mennesker. De fleste har erfaret kærligheden men ingen hjernescanner eller obduktion har endnu kunnet placere den i kroppen og sagt: der bor kærligheden.

Når vi undersøger hjertet, der ofte opfattes som kærlighedens hjem, er det intet at se andet end muskelvæv, årer og blod. Kærligheden kan man ikke lede efter på samme måde som når man leder efter en kat, der er løbet hjemmefra. For kærligheden er ikke en ting, ikke en genstand man kan pege på og sige her er den!

I stedet kan man sige, at kærligheden sker. Kærligheden er ikke en ting men en begivenhed. Den kommer udefra kan man sige. Vi siger: vi blev ramt af kærligheden og lynet slog ned. Den opstod uafhængig af os. Kærligheden kan ikke lokaliseres inde i den der elsker eller ude hos den som bliver elsket.

Jesus siger, at hans Far elsker os og viser os, at enhver kan vende sig mod Gud og regne med at blive set på og mødt med kærlighed. Ikke sødsuppe-kærlighed men den kærlighed, der kan rumme både vores gode og dårlige sider, både succeserne og nederlagene. Hele mennesket.

Da Jesus sagde det dengang, blev folk forargede. Gud var en utilnærmelig, fjern og utilregnelig Gud som ikke alle bare lige kunne komme i kontakt med. Der var brug for hellige templer, ofringer og et præsteskab for at nærme sig Gud. Inde bag forhænget i templet i Jerusalem boede Gud og kun én gang om året kunne de særligt udvalgte gå derind. Da Jesus forkynder, at Gud er som en kærlig far, så vender han op og ned på alt det, folk vidste om Gud eller i hvert fald det som præsterne fortalte dem.

Ikke nok med, at Jesus sagde, at enhver selv kan nærme sig Gud, så sagde han også, at han selv var uløseligt forbundet med Gud, med sin far i himlen og at Gud havde udsendt ham. Men det gælder ikke kun Jesus. Det sker også når vi holder barnedåb og Gud knytter sig til det lille barn med løftet om, at intet vil skille dem ad og at Gud altid vil være med mennesket helt til verdens ende og længere endnu.

Spædbarnsdåben bliver et billede på, at vejen til Gud, den kærlige far i himlen, står åben for enhver men er også et billede på, at det er Gud der kommer os i møde og giver os kærligheden i gave.

Kærligheden er uden for vores kontrol. Sådan er det også med troen. Den opstår mellem Gud og mennesker. Den indtræffer som en begivenhed og skænkes som en gave. For troen er mere end dogmer, bøger og præster. Det er et forhold mellem Gud og mennesker og mennesker imellem. Gud er lige her!

Majbritt Breinholt Christensen