Nyheder

Kirkebladet tilbage

 


Foto: Peter Klarskov.

Lillejuleaften blev der givet besked til samtlige sogne, at julegudstjenesterne uden varsel skulle aflyses.

Corona betød efterfølgende, at alt blev lukket ned. Slut med gudstjenester, slut med almindelig konfirmandundervisning, slut med sogneaftenener, slut med koncerter og alle øvrige kirkelige aktiviteter. Det vanskeligste var bisættelser og begravelser, hvor vi dog havde tilladelse til at samles med seksten personer. Det lille antal indebar, at det blev nødvendigt at afvise pårørende.

Både på det private plan og i det offentlige rum blev vi pludselig vænnet fra at mødes.

Vi sprittede af og lukkede ned. Senere blev der for kirken åbnet lidt op for meget korte handlinger og små gudstjenester uden fællessang. Det blev nemmere at døbe de mange børn, der var kommet til.

I en periode, hvor det ikke har været muligt at samles og at planlægge aktiviteter, har det heller ikke givet mening at udgive et kirkeblad.

Vi står nu ved et punkt, hvor vi må begynde forfra. Det er med stor glæde, at vi igen kan holde gudstjenester, dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser under normale forhold, ligesom vi også kan mødes til sangcafe, udflugter og sogneaftener.  Men tingene skal langsomt løbes i gang, og der vil gå tid, inden vi igen har ”normale forhold”.

Menighedsrådet har under nedlukningen ansat ny kirkesanger, og der sker også ting på kirkegården. På det sidste er mødeaktiviteter endelig ved at være normaliserede.

Set i historiens store perspektiv har kirkerne tidligere været udfordret. Lige gyldigt hvad der sker, så lader evangeliet sig heldigvis ikke kue. Selv om alt kan gå til grunde, så kan kirkens glædelige budskab aldrig nogensinde slås ihjel. Som Kristus påskemorgen stod ud af sin grav, sådan vil evangeliet også blive ved med at blive vakt til live. Indtil nu har evangeliet talt til os i to tusind år. Det har ingen udløbsdato. Det holder for altid.

Søren Legarth

 

Foto: Herdis Petersen.