Bryllup


Tegning af Asger Larsen.


Koldskål og jordbær. Solskin og lyse nætter. Bare ben og hudafskrabninger på knæet. Strandtur, grillaftner og kølig hvidvin på terrassen. Sommer og solskin gør godt i sind og krop.

Sommer betyder også bryllup. De fleste vælger at fejre deres bryllup om sommeren. Mon ikke det skyldes håbet om smukt vejr på den store dag. Det er altid så livsbekræftende at holde bryllup, uanset på hvilken tid af året de finder sted, for der er altid en helt særlig stemning af glæde, varme og kærlighed til et bryllup.

Det at samles i kirken giver de kærlighedsløfter brudparret giver hinanden både højde og dybde. I kirkens rum er det som om, at sindet åbner sig på en anden måde end alle andre steder. Måske er det rummets størrelse, historiens vingesus eller rummets andethed der maner til eftertænksomhed. Måske er det følelsen af ånd eller nærvær. I kirkens rum er det i hvert fald som om, at de store ord om kærlighed får en særlig klangbund.

Brylluppet er en fejring af kærligheden. Det lyder banalt. Men det eneste der for alvor gør livet rigt er kærlighed. Ikke kun den romantiske som vi har minimeret kærlighed til at handle om. Men den kærlighed der rummer meget mere end følelser for den udvalgte. For det er ikke bare brudeparrets kærlighed vi fejrer men kærligheden i det hele taget.

Selvom ikke alle gifter sig, så har de fleste en fornemmelse af, at kærligheden er afgørende for menneskers liv. Selvom mange i dag lever alene, så drømmer de fleste stadig om at møde et menneske, som man kan få lov til at dele sit liv med. Længslen efter kærlighed ligger åbenbart dybt i os.

Den kærlighed, vi fejrer i kirken, er den kærlighed, som man aldrig kan gøre sig fortjent til, men som man udelukkende kan modtage som gave. Som vi oplever så stærkt når vi får børn eller som vi kan savne så meget, når vi sørger over at have mistet, dem vi elsker. Den kærlighed der opstår, uden at vi har ledt efter den. Den kærlighed vi oplever i fællesskabet med vores venner. Den kærlighed som man næsten kan tro er for god til at være sand.

Den kærlighed viser sig også som en appetit på livet, en glæde ved at opdage og fordybe sig i livet og forundres over alle mulige ting; At stå med sit nyfødte barn i favnen og mærke kærligheden bølge gennem én. At sidde i solen og lytte til lærkens glædestriller. Et kys. Jordbæris. Fællessang. At sidde fordybet i samtale med den elskede. Få vasketøjet fra hånden og mærke duften af luften når det har hængt til tørre udenfor. At forundres over rosens duft og glæden ved sommerregn.

Hvis jeg åbner mit sind for kærligheden, så kan jeg høre og se himlen her på jorden. Så hører jeg himlen når lærkerne synger og mine børn kalder mig for mor. Jeg hører himlen når min yndlingssang spiller i radioen. Jeg hører Gud når mennesker taler om kærlighed. Og jeg møder Gud, når to mennesker siger ja! til hinanden.

Majbritt Breinholt Christensen