Corona tider

Coronaen har ramt os, og det er tvingende nødvendigt, at vi passer på og retter ind efter de restriktioner, der bliver givet. Vi kan derfor i denne påske ikke komme i kirke og høre påskens forunderlige budskab, der ellers vender op og ned på alt.

Påskens budskab fortæller kort og enkelt,  at Jesus er opstået fra de døde, og at døden og ulykken langfredag dermed  ikke får det sidste at sige. Jesus er stået op af graven påskemorgen for at være vores håb, når vi må vandre på ukendte stier. Det er præcis den slags stier, vi vandrer på i denne påske. Netop derfor  får påskens glædelige  budskab en særlig betydning for os i år .

Som døbte lever vi under opstandelsens fortegn. Det er et håb, som vi altid har tilbage.

Opstandelsen begynder her og nu. Den gælder, hver gang vi hører påskens glade budskab. I opstandelsesbudskabet har vi ganske enkelt det hele.


”Påskeblomst! Hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du en, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove.

Ja, jeg ved du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenråde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bød for vånde.”

Grundtvig. Salmebogen nr. 236


Glædelig påske
Søren Legarth

 


 

Corona Updates

I den kommende tid vil nyheder og ændringer foranlediget af corona-situationen være at finde på denne side.

Nyhederne/ændringerne vil figurere i gule bokse med angivelse af dato for offentliggørelse.
 

 

Værdi

Foto Herdis Petersen.


I Bibelen har mennesket en særstatus med et særligt ansvar. Mennesket er Guds børn, der har ansvar for hinanden og for livet på jorden. Ja, mennesket er endda indsat som arvinger i Guds testamente og skal arve Guds Rige.

Det var noget nyt i samtiden, at kristendommen i begyndelsen kunne tale sådan om mennesker. For der var intet i tiden, der pegede på, at det hang sådan sammen. Livet var helt utroligt hårdt.

Vold, destruktion, død og elendighed var dagligdags. Brand, jordskælv og epidemier gjorde det af med mennesker for et godt ord. Halvdelen af alle børn døde og de fleste børn ville miste mindst én af forældrene inden de selv blev voksne.

Man havde ikke meget til overs for de svage og udsatte grupper. Det var almindeligt at sætte uønskede spædbørn ud, så dyrene kunne spise dem og der var ikke nogen der tog sig af dem, der ikke havde en familie eller stamme som kunne drage omsorg for dem.

Det vakte derfor stor opmærksomhed når kristne under store sygdoms-epidemier plejede alle mennesker, uanset om de var kristne eller ej. Ligesom de kristne tog hånd om fattige og enker som ingen andre ville tage sig af.

En gammel kirkefader, Gergor af Nyssa, kunne konstatere at både herrens og slavens indvolde var ordnet på samme måde og slog dermed fast, at alle mennesker, uanset status, havde værdi i Guds øjne.

Dette særlige livssyn er måske grunden til at kristendommen i løbet af kort tid blev en verdensomspændende bevægelse. Man mener, at der i år 40 var ca. 1000 kristne, i år 200 var der ca. 218. 000 men i år 300 var de kristne vokset til et antal omkring 34 millioner.

I oldtiden havde det helt konkret den betydning, at de kristne som forstod at tage sig af hinanden, havde en længere levetid end andre mennesker på den tid. Det må altså også betyde, at de der ikke var kristne, havde kortere levetid.

Nutidens samfund har også konsekvenser. I vores præstationssamfund hvor fokus er på den enkeltes succes eller nederlag og hvor den der allerede ligger ned udpeges som værdiløs, har det også vidtrækkende konsekvenser for menneskers liv. Ser jeg mig omkring kan jeg konstatere, at vores børn og unge trives dårligt og vores omsorg for dem, der har mest behov, helst skal finde sted i nærområderne og ikke her ved vores dør!

Noget kunne tyde på, at det stadig er kontroversielt at pege på menneskets iboende værdi, uanset hvad man præsterer, ejer eller magter. Næstekærligheden peger tilbage til den agtelse, jeg skylder ethvert medmenneske, skabt som det er i Guds billede. Menneskets værdi er givet ved skabelsen ikke gennem præstationer. Menneskets værdi er givet fra begyndelsen og kan ikke gradbøjes.  

Majbritt Breinholt Christensen