Bisættelse og begravelse
En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.
Før begravelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.
Ved en begravelse eller bisættelse kaster præsten jord på kisten og beder en bøn, hvor vi takker Gud for det håb, mennesket har fået gennem Jesus Kristus opstandelse fra de døde. Den samme bøn bliver bedt før dåben. På den måde begynder og slutter et kristent menneskes liv på jorden med tak.
En begravelse i kirken afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.
Kort oversigt over praktiske forhold
I dagene efter et dødsfald skal du som pårørende tage stilling til mange praktiske forhold:
Bedemand: De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Man kan også godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes, men de fleste oplever at det er godt at få hjælp til det praktiske.
Begravelse eller bisættelse: Bedemanden eller du som pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis du vil overlade det til bedemanden at sende anmodningen, skal du først udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden. Fuldmagten kan du finde på borger.dk.
Hvis du har kendskab til afdødes ønsker, har du pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Hvis pårørende selv vil anmode om ligbrænding eller begravelse gøres det med NemID på borger.dk. Ellers kontakt kirkekontoret.
Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager du som pårørende kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen. Før begravelsen eller bisættelsen taler du som pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde.
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.
Gravsted
Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og 'de ukendtes' som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Normalt er det blot graveren, der medvirker, når urnen skal nedsænkes, men ønsker man at præsten også skal medvirke, så er det også en mulighed. Tal med præsten omkring dette.
Man kan også få dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården eller få sin aske spredt over åbent vand. Læs mere om regler og ansøgning her.