Fastelavn

I nutiden er det børnene, der fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage

Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts. Fastelavn er tiden lige op til den kristne faste og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag.

Fastelavnstiden
Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden, for eksempel i idrætsforeninger eller boligforeninger. Men også mange kirker har specielle børnegudstjenester til fastelavn, som regel med efterfølgende tøndeslagning og bollespisning. Fastelavnssøndag var en af de sidste dage, hvor man førhen måtte spise kød. Derfor hed den også flæskesøndag.

På gensyn til fastelavn i 2025